Referat 25.10.23

Udgivet 25-10-2023, tags: |

 Dagsorden og referat d. 25. oktober 2023

 

Tilstede: Kim, Janni, Karin, Tina, Maria, Ditte, Mie

 

Gæster: Hanne, Louise 

 

Fraværende: 


 

  1. Godkendelse af dagsordenen - Godkendt

  

  1. Nyt fra kassereren - klubben har tjent 10.000,- på at pakke sæber. Der står 99.418,- på klubbens konto. Der kommer udgifter for ca. 40.000,- om kort tid. Zakobos betalingsservice fungerer ikke optimalt på nuværende tidspunkt, deres betalinger passer ikke med bankindbetalinger. Flere andre klubber oplever også problemer og de har meget dyre gebyrer, det vil være en fordel at skifte tilbage til nets. Vi forventer at komme ud af året uden et underskud, men hellere ikke med overskud. 

 

  1. Nyt fra udvalgene 

 

Juniorudvalget - de har halloween arrangement i weekenden med kæphest lørdag. Cecilie har fået adgang til hjemmesiden og lægger selv arrangementer og andet op. 

 

Sponsorudvalget - ikke så meget at sige, afventer næste stævne år. Ros fra mor i forbindelse med stævnet for de flotte sløjfer.  Der skal tales om hvad vi vil betale for sløjfer fremadrettet og det kan ikke vente, da vi mangler til næste stævne. Janni kontakter Gerhard fra dkrosetter og hører til pris. Special Rosetter fremadrettet skal være fra charmor, Hanne oplyser at de skal bestilles i god tid. 

 

Biksudvalget - Tina har lavet en video omkring biksen, med henblik på at få sponsoreret en indbygningsovn. Bestyrelsen godkender videoen til brug for at søge sponsorer. 

 

Stævneudvalget - mødes den 8. november med henblik på at planlægge 2024. Der bør være flere i stævneudvalget, der kan begå sig i equipe udover Hanne, der er gode muligheder for at prøve sig frem i systemet på prøvebasis og en god chat funktion som de er søde til at svare hurtigt på. Cecilie, Tina og Linette kan også godt begå sig i Equipe. Det skal overvejes om der skal laves en stævneudvalg mail. Hanne ser på det. Det skal aftales, hvem der sikrer at man får besvaret mailen, da flere vil have adgang til den. Der snakkes om det i stævneudvalget næste gang de mødes. 

 

Trivselsudvalget - ikke sket noget siden sidst. De skal til at tænke på jul, juletræspyntningen bliver mandag den 4.12 og afslutningen den 16.12 Juleoptog den 10. december. Janni foreslår, at man beder medlemmerne om at tage en gave med til banko, det kunne gøres via facebook hvor vi efterspørger sponsorgave til arrangementet. Deltagelse er gratis for medlemmerne. 

 

Materiale Udvalget - kæpheste arrangørerne ønsker sig en trækvogn. Hanne undersøger om hun har en derhjemme, som de må overtage. 

 

  1. Viborg model - Viborg har møde med Zakobo senere på året, da de også har opdaget at de har nogle meget høje gebyrer, man ikke har været opmærksom på tidligere. Kim oplyser, at det var et godt møde, Hanne og han var med til på kommunen. Alle klubber skal være med senest 1. juni 2024. Zakobo og kommunen skal bruge 2 måneder til at udregne vores forventede tilskud. Kommunen oplyste samtidig, at der skal spares 200.000,- på området, så klubberne får mindre i samlet tilskud. Der er spurgt ind til, om der gives tilskud til kæphest, det er der IKKE tilskud til, men der er tilskud til frivillighed. Gennemgang af Viborgs vurdering af vores faciliteter. Eneste kritiske punkt er, at vi mangler vandingsanlæg i ridehallerne. Der er mulighed for 10 procent ekstra i Zakobo ved frivillighed i forbindelse med arrangementer og stævner, der skal laves en liste hvor man kan skrive sig på til det man ønsker at være frivillig til. 

 

  1. Guldborgsund fritidspris - de uddeler en “Du gør en forskel pris” som Tina syntes vi skal indstille et medlem der har gjort det godt. Vedkommende skal indstilles til årets talent. Tina laver indstillingen. 

 

  1. Kommunikation når man færdes på LFH - hvis der er nogen som skal diskuteres så skal det ikke gøres foran alle andre, enten skal det ske på et senere tidspunkt, ellers går man for sig selv og taler om det. 

 

  1. Kort dialog omkring stævnerapport og håndteringen af denne fra military stævnet. Louise vil gerne have lov til at komme med sin mening omkring det, så vi er enige om hvordan vi håndterer det fremadrettet, når vi har børn det rider stævner som vi selv er en del af. Der står noget i reglementet fra Dansk Rideforbund, men det er ikke alle der ved det, så vi bør i klubben have en klar procedure for hvordan det skal håndteres hos os. Tina oplyser, at der hos Dansk Rideforbund står, at man skal have en stævnejury ved stævner også D - stævner. Stævneudvalget laver et oplæg med udgangspunkt i Dansk Rideforbunds reglement, som skal godkendes af bestyrelsen. 


 

  1. Næste møde, dato og dagsorden ansvarlig - 6. december 2023. Ditte laver dagsorden.

  

  1. Evt. hjælpere skal have hjelm på når de står på springbanen, hvis de er under 18. Ifølge vores egen sikkerhedsregler skal alle under 18 år have hjelm på, når de håndterer heste og ponyer. 

 

Hanne har lagt opslag op på facebook omkring “kursus” i hvordan man skaffer flere frivillige. Er der nogen som har lyst til at deltage? Tina deltager i mødet, men vil gerne have en mere med, Karin tager med. 


 

Tags

Se alle

Certificeringer